Tegernsee MTB-Festival

  1. juni 2014
Tegernsee MTB-Festival

Festivalpladsen

Under en times kørsel syd for München ligger Tegernsee lige på grænsen til Alperne. I 2014 blev der endnu engang afholdt Tegernsee MTB-Festival, som dette år kunne brøste sig af at være Tysklands største MTB-løb. Ordet festival er ikke helt forkert valgt da det hele starter om lørdagen med udlevering af startnumre og en masse aktiviteter på stævnepladsen, herunder børne- og ungeløb.

Lørdag afholdes der også konkurrence i hvem der bedst til at køre op ad en meget stejl skråning, som man kan se fra stævnepladsen. Konkurrencen afgøres meget simpelt ved at den der når længst op ad stigningen har vundet.

Om søndagen køres selve MTB-marathon løbet,der har ikke mindre en 4 forskellige distance. Derudover er der også en distance specielt for E-MTB og en distance for ikke konkurrenceprægede ryttere, hvor der ikke tages tid.

Vi havde lidt utraditionelt ikke valgt at køre den længste distance på 87 km, men derimod den næstlængste på 70 km. Det skyldes udelukkende at vi i 2009 prøvede kræfter med den lange distance, hvor den sidste sløjfe, der er udover distancen på 70 km er ret hård.

Løbet starter med at man kører ud fra stævnepladsen og følger en mindre bjergvej op i bjergene. Efter at have kørt op ad i et stykke tid ændre belægningen sig fra asfalt til grus. Fra toppen af denne stigning, der er pænt lang går det et lille stykke ned ad, inden vi skal opad en ny stigning på grusvej. Da vi kan se toppen af denne grusvej, hvor der ligger det første depot, kan vi også ryttere der forsætter lige ud op ad en mark, der nærmest ligner en væg.

Det viser sig nu at denne “væg” er til at passere i lavt gear. Men det skal vise sig at det bliver endnu værre. Et stykke længere oppe ad stigningen stiger alle af cyklerne, hvilket skyldes at der kommer et stykke med rødder, der er fuldstændigt umuligt at passere. Efter at have trukket cyklen en lille km, bliver det igen muligt at cykler på trods af det stadigvæk er en pæn stejl stigning.

Toppen af denne stigning er en af områdets liftsstationer. Herfra går det nedad af en pæn stejl sti, der om vinteren anvendes til kælkebane. Efter at kørt ned af denne sti i et stykke tid kommer man ned i en dal hvor det over et stykke tid er rimeligt flat med nogle småstigninger og tilsvarende nedkørsler.

Men idyllen varer ikke evigt. Efter et stykke tid går det igen opad over et pænt langt stykke. På denne stigning der er på en regulær grusvej begynder jeg desværre at få ondt i det venstre knæ, hvilket skal genere mig resten af løbet. Fra toppen af denne stigning går det igen ned ad igennem dalen tilbage mod Tegernsee.

Men inden vi får lov til at kører i mål skal vi lige op over det som arrangørene påstår at alle MTB-fans elsker Wallberg. Det er en lang opstigning på grusveje med meget høje stigningsprocenter. Fra toppen går det ned ad af først grusveje og sidenhed et rigtigt svært rodstykke, hvor en del ryttere kommer i problemer. Jeg kunne helt klart mærke fordelen af en fully på dette stykke.

Tegernsee MTB-Festival

Rytterne kommer i mål

Fra enden af rodstykket går det ned af en stejl vandresti inden vi igen rammer dalen og følger en sti i skovkanten tilbage til mål.

I mål bydes det på afterparty, hvor man kan få sig noget at spise og drikke. En del af startpakken indeholdt en spise- og drikkebillet. Og der er rigeligt med boder hvor man kan få såvel mad som drikkevarer.

Et rigtig godt arrangement, der så absolut kan anbefales. I 2015 har de dog ændret på distancerne, således at de to længste distancer er lagt sammen til en distance på ca. 78 km.

Fakta om løbet


  • Distancer: 22, 60, 70 og 87 km
  • Højdemeter: 599, 1440, 2400 og 3289
  • Vindertid:  0:49:51, 1:05:17, 2:57:34 og 3:59:43
  • Resultater
  • Løbets hjemmeside