Bjerge Skov

Sporet i Bjerge Skov

Oversigt tavle på parkeringspladsen

Lidt syd øst for Horsens på vej mod Juelsminde ligger der et       mindre skovområde, der af Naturstyrelsen betegnes som Bjerge Skov. Navnet på skoven hvor hoveddelen af sporet forløber er Ustrup Skov.

Start på sporet i Bjerge Skov

Her starter sporet

Sporet, der er ca. 7,3 km langt starter og slutter ved P-pladsen ved Bjerre Skovvej overfor Elverdam. Det først lille stykke af sporet er et tilkørselsstykke til en egentlig rundstrækning. Når man er inde på selve rundstrækningen kan den forlænges med 4 sorte og meget udfordrende sløjfer. På den måde bliver sporet ca. 2 km længere.

Hovedsporet på de 7,3 km betegnes som et blåt spor. Visse steder er udfordringerne efter min mening lidt ud over hvad man bør forvente af et blåt spor.

Sort sløjfe på sporet i Bjerge Skov

Nedkørsel på sort sløjfe

De sorte sløjfer er pænt udfordrende. Specielt sløjfe to der slingre rund i en granplantage med mange rødder har en høj sværhedsgrad, der stiller store krav til ens balanceevne og svingteknik. På det tredje sorte afsnit er der en meget stejl opkørsel efterfulgt af en yderst stejl og krævende nedkørsel.

Følger man det blå spor rundt kommer men ud på opkørsler der absolut får pulsen op. Disse befinder sig dog på brede skovveje, så det er udelukkende konditionen, der stilles krav til.

Eksempel på piktogram

Piktogram på pæl

Ruten er rigtig godt afmærket hele vejen rundt med pletter på træerne samt pæle med piktogramer, der angiver retningen. Ruten skal køres med uret rundt af hensyn til alles sikkerhed.

Fakta om ruten


  • Sværhedsgrader: Blå og sort
  • Længde: 7,3 km (sort 9 km)
  • Højdemeter: 193 (sort 252)
  • Singletrack: 60 %
  • Anslået tid: ½ til 1 timer

Link til ruten på Naturstyrelsens hjemmeside